Så uden omsvøb og undskyldninger, har jeg besluttet mig for at jeg da godt kan kalde mig selv det, så længe der ikke er nogen der har noget i mod det. Og det tror jeg ikke der er, for så havde de vel sagt noget til mig. Med mindre selvfølgelig de bare står og griner af mig. Ikke på den gode måde griner af mig, men i stedet griner de af min hybris, bag min ryg.
Det håber jeg da ikke de gør, men undskyld mig, livet er altså for kort til at give den slags negative tanker så meget magt.
Anyway, hvordan har du det?